Filmisk

Skriftligt

Demokratisk

Billedligt

Trafikanter


Danskerne er Nordeuropas dummeste trafikanter. Det er simpelthen indiskutabelt. Sammenlignet med os har Sverige og Norge halvt så mange trafikuheld, på trods af at indbyggerne typisk kører hundredvis af kilometer ad snævre, snoede bjergveje og gennem bælgmørke, elgbefængte nåleskove. Det kan vore nabofolk øjensynligt sagtens hitte ud af, hvorimod vi danskere åbenbart ikke kan køre fem meter i vort lille, flade, overskuelige land, uden at kvæste os selv og et par medtrafikanter.

Den altoverskyggende årsag er, at vi danskere forvandles til hensynsløse og hjernedøde egoister, så snart vi sætter os bag rattet. Alt, der er foran os, er i vejen - alt, der er bagude, eksisterer ikke. Ingen føler sig forpligtet til at tage hensyn til medtrafikanter, sikkerhedsregler eller vejrforhold. Regn betyder intet - man kan køre lige så stærkt i styrtende regnvejr, som man kan på en solskinsdag. Hastighedsgrænserne på vejskiltene ændrer sig jo ikke, når det regner, vel? Og tåge betyder, at man må køre så stærkt man vil, for der er jo ingen, der kan se én.

Måske skyldes egoismen, at der er kommet alt for mange biler på vejene. De fleste trafikanter forsøger sikkert at mentalt fortrænge tilstedeværelsen af andre mennesker i trafikken. Men samtidig køber vi rask væk flere og flere biler, og kører oftere og oftere, på trods af at der er en grænse for hvor mange biler, der er plads til i dette diminutive land. I det indre København og brokvartererne er ledige parkeringspladser omtrent så sjældne som hæderlige italienske politikere. Enhver kan regne ud, at i en typisk Østerbro-opgang med otte lejligheder, er der overhovedet ikke plads til otte biler på vejen foran opgangen. Så derfor dikterer egoismen åbenbart, at man skal skynde sig at købe en ekstra bil før naboen, så man kan hugge hans fremtidige parkeringsplads. Gud forbyde at man overvejer løsninger som delebiler, eller anden afskyelig kommunisme.

Heller ikke indfaldsvejene har plads til den stadigt stigende bræmme af biler, der vælter ind i København hver morgen. Myldretidstrafikken er at sammenligne med en mand, der forsøger at sluge et helt rugbrød i én mundfuld, og som derefter undrer sig over, at han er ved at blive kvalt. Alligevel synes skiftende regeringers politik overfor privatbilismen at være noget i retning af: "Hvis bare der kommer flere biler på vejene, så løser problemet sikkert sig selv."

Tallet over døde i trafikken viser hvert eneste år, at danskerne simpelthen ikke er modne til at køre bil i så massivt omfang, som vi gør i disse år. De fleste tror, at en bil er et harmløst befordringsmiddel, der i forkerte hænder forvandles til et dødsensfarligt mordvåben. Det er forkert. En bil er et dødsensfarligt mordvåben, der i ansvarlige hænder forvandles til et harmløst befordringsmiddel. Så i disse alt for stærkt trafikerede tider er det mere end nogensinde nødvendigt at kende de trafikanter, der har et komplet uansvarligt forhold til deres køretøj. Og disse livsfarlige trafikanter kan studeres nærmere i følgende rædselsgalleri.

Krydsende orker kan forekomme på denne side.