Filmisk

Skriftligt

Demokratisk

Billedligt

Teorien om nosser


Udtrykket "at have nosser", anvendt på en modig person, er næppe en nyere opfindelse, men er mere sandsynligt af urgammel oprindelse. Det er et almindeligt fænomen, at frygt (og kulde) får mandens pung til at skrumpe ind. Denne normale reaktion bemærker man næppe hos sine medmennesker i disse moderne tider, hvor de fleste mennesker almindeligvis har tøj på. Ydermere registrerer man sjældent fænomenet på sin egen krop, idet tilstande af stor frygt og rædsel almindeligvis ikke giver anledning til spekulationer om hvordan ens pung nu hænger.

De eneste medlemmer af vor art der har kunnet observere pungens interessante adfærd i stress-situationer, og således opfinde førnævnte udtryk, var vores nøgne forfædre fra den allertidligste stenalder. Man kan forestille sig følgende situation: En gruppe urmennesker er ude på jagt. Pludselig kommer en, lad os vælge en brontosaurus, blodtørstigt stormende imod dem gennem skoven. Alle bliver de lammede af frygt, og deres punge skrumper pludseligt og synligt ind til ærtestørrelse... Bortset fra ét modigt individ, der roligt gør sin bue parat, mens hans lavthængende testikler skødesløst dingler fra side til side. Han rammer og dræber dinosauren, redder jagtselskabet, og hans bedrift fortælles sidenhen med den beundrende bemærkning: "...Og I skulle have sét: Han havde virkelig nosser!"

Denne side består af 100% ren bomuld