Kogalskab -
Skal man trække på skuldrene eller klynke i rædsel?
(Denne artikel blev oprindeligt bragt som debatindlæg
i Information d. 7. marts 2000, ikke længe efter at det første
danske tilfælde af kogalskab var blevet konstateret og havde afstedkommet
hysterisk pressedækning)
Som de fleste næppe har kunnet undgå at høre,
er der blevet fundet en gal ko i Nordjylland. Medierne har taget sagen
under grundig behandling, og mange forbrugere tør slet ikke spise
oksekød disse dage. Disse forbrugere vil jeg gerne gøre
lidt mere urolige...
Først lidt statistik, for at sætte faren
ved oksekød i perspektiv: I Storbritannien er der p.t. blevet
fundet ca. 175.000 køer med BSE i årenes løb. 52
briter er døde af Creutzfeld-Jakobs sygdom siden 1995. Der er
knapt 60 millioner mennesker i Storbritannien. Groft set kan vi således
forudsætte, at 175.000 gale køer giver 52 døde mennesker
(ud af 60 millioner) i løbet af 5 år.
Omregner vi til danske forhold (ca. 5,5 millioner mennesker),
kunne vi have haft knapt fem dødsfald pga. Creutzfeld-Jakobs
sygdom i løbet af fem år - men kun hvis vi havde haft forholdsmæssigt
lige så mange gale køer som i Storbritannien. Indtil videre
har vi som nævnt kun fundet én ko med BSE.
Lad os sige, at vi i løbet af de næste par
måneder finder hele 1.000 gale køer i Danmark (det er vist
hvad vi kan kalde et worst-case-scenario i højeste potens). Ud
fra ovenstående, grove statistiske overslag (175.000 gale køer
giver 52 dødsfald blandt 60 millioner mennesker i løbet
af 5 år), kan vi frygte at hele 0,027 danskere dør af Creutzfeld-Jakobs
sygdom de næste 5 år. Som sagt forudsat at der er 1.000
køer med BSE. Med den ene ko, der indtil videre er blevet fundet,
vil det forventede tab af menneskeliv være 0,000027 over 5 år.
Med disse tal in mente vil jeg som sagt gøre bekymrede
forbrugere endnu mere urolige. Først vil jeg nævne, at
der dør ca. 550 mennesker i trafikken hvert år.
Jeg vil derfor råde bekymrede forbrugere til aldrig
at bevæge sig udenfor en dør.
Dog er man stadig ikke udenfor fare, er jeg ked af at
sige. Selv ikke i hjemmet kan man vide sig sikker. Ca. 300 mennesker
bliver myrdet hvert år, og omtrent 2/3 af disse bliver dræbt
af familie eller nære bekendte.
Jeg vil derfor råde bekymrede forbrugere til at
leve i total ensomhed.
I øvrigt bør man helst ikke bo i et hus
eller en lejlighed. Faren for at omkomme i en ildebrand er bestemt ikke
til at kimse af. Selvom jeg ikke kan finde de nøjagtige tal,
vil jeg forsigtigt gætte, at mindst 15-20 mennesker dør
hvert år under ildebrande i private hjem.
Konklusionen må derfor være, at hvis man er
bekymret pga. kogalskab i Danmark, er der så mange andre enormt
overhængende faremomenter blot ved at gå på gaden
eller opholde sig inden døre, at man er bedst tjent med at flygte
langt bort fra al menneskelig civilisation og opholde sig dybt nede
i en hule langt ude i skoven.
Husk at blive nede i hulen i dagtimerne - ozonlaget er
ikke i alt for fin forfatning, og mindst hundrede mennesker dør
hvert år af hudkræft.
Men selv som nataktiv huleboer er man stadig ikke i sikkerhed,
må jeg med beklagelse meddele. Selv langt væk fra menneskelig
civilisation er man alle døgnets timer udsat for luftforurening.
Man indånder konstant svovlrester og andet djævelskab, og
desuden kan atomkraftværker, som befinder sig flere tusinde kilometer
væk, pludselig ryge i luften og sprede dødsensfarlige radioaktive
isotoper i atmosfæren og forurene alt dyre- og planteliv (så
man må faste i årevis).
Mit bedste råd til alle jer bekymrede forbrugere
må beklageligvis være at I bør finde jer en anden
og bedre planet at opholde jer på.
Desuden er det vigtigt, at I ikke formerer jer. Jo højere
seksuel aktivitet, desto større er risikoen for at mænd
får testikelkræft, og kvinder løber altid store risici
ved at blive gravide (selv med vores moderne lægevidenskab omkommer
3 ud af 1.000 kvinder af fødsels- eller graviditetskomplikationer).
I vil gå en hård og glædesløs
tid i møde, kære bekymrede forbrugere. Men på jeres
nye planet kan I forhåbentlig trøste jer med, at I slipper
for at se TV. Fjernsynsskærme udsender som bekendt elektromagnetisk
stråling, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende.
Selv hvis man nøjes med at se en halv times nyheder på
TV hver dag, løber man muligvis større risiko for at dø
af kræft end at dø af at spise oksekød.
Sluttelig vil jeg også opfordre samtlige sensationshungrende
og kogalskabs-fikserede journalister at tage deres stilling op til overvejelse.
Journalisme er i høj grad en risikofyldt profession. Overvældende
mange journalister dør af stress-relaterede hjerte-karsygdomme
- så mange, at journalister har den laveste gennemsnitlige levealder
blandt alle erhvervsgrupper (omkring 55 år). De pågældende
journalister vil derfor også være bedst tjent med at emigrere
til en anden planet (og ophøre med formering).
Vi vil savne jer alle sammen. Lev vel.
|