Lømmelgård Folkeblad
Onsdag 25. oktoberUafhængig af virkelighedenPris: 1 piaster

BAMSE KÆMPEDE I DEN SPANSKE BORGERKRIG

Bamse har en fortid som soldat og snigmorder. Alle børns ubetingede favorit fra "Fjernsyn For Dig" har slået folk ihjel. Det er nærmest utænkeligt, men ikke desto mindre en kendsgerning.

Den århusianske arkivar Frede Farmand har gennem længere tid samlet dokumenter, der afdækker Bamses hidtil ukendte fortid som radikal kommunistisk frontkæmper, først som frivillig i Spanien 1937-39 og senere som aktiv i den kommunistiske modstandsbevægelse i Danmark 1941-44.

Lømmelgård Folkeblad opsøgte Bamse i hans skur, og forelagde ham oplysningerne. Bamse indvilligede i at deltage i et interview, som Lømmelgård Folkeblad bringer med eneret.

Baggrunden

- Hvordan blev du kommunist?

"30'erne var jo en anden tid. Klasseforskellene var langt tydeligere, end de er i dag. Selvom man som tøjdyr lever en noget sorgløs og beskyttet tilværelse med kram og leg og godnathistorier, så følte jeg alligevel meget sympati med dem, der var mindre privilegeret end mig. Og arbejderne i 30'erne havde det tivertifælde ikke godt. Der var ingen, der gav en arbejder et kram, når han blev arbejdsløs, eller fik deres mor til at sy hans arm på, hvis den blev revet af i en arbejdsulykke. Han måtte bare klare sig selv ude på den kolde, våde gade uden saftevand eller boller."

- Alligevel er der vel et spring fra at føle social indignation til at gå frivilligt i krig. Hvorfor tog du til Spanien?

"Det lå heller ikke rigtig i kortene. Faktisk boede jeg hos en rig, borgerlig familie, hvor faderen var bankdirektør og fremtrædende medlem af den lokale konservative vælgerforening. Kort fortalt skete der det, at jeg havde fået min ejer, en 6-årig pige, til at læse 'Kapitalen' højt for mig. Men efter første bind blev hun temmelig træt af det og fortalte sine forældre, at hendes bamse havde fået hende til at læse 'Kapitalen'. Så kom hun på kostskole, og jeg kom op i en kasse på loftet. Og så blev jeg altså lissom lidt sur på borgerskabet. Jeg lå der i min kasse og tænkte: 'Arj, hvor er det altså bare typisk det dumme borgerskab: De vil hellere have problemerne på afstand og lukke øjnene. Lissom de gør overfor arbejdsløsheden og overfor fascismen, mens den marcherer frem overalt i Europa.'"

"Så blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville ikke bare blive liggende i den kasse, og jeg ville tihvertifælde ikke lade stå til overfor problemerne ude i verdenen. Og, tja, så var borgerkrigen i Spanien lige startet, og jeg havde lige penge nok til en togbillet..."

Krigen

- Det må have været noget af en omvæltning at komme til Spanien.

"I første omgang var det nyt og spændende, og jeg fik en masse gode kammerater. Det var i Spanien, at jeg mødte Kylling. Alle tøjdyr, tegneseriefigurer og personer fra børnelitteratur blev samlet i et særligt kompagni - Det 1. Frivillige Internationale Socialistiske Kompagni af Fiktive Personer og Krammedyr."

"Den første måned i kompagniet var nærmest en skovtur. Vi skulle træne lidt om dagen, men om aftenen havde vi fri, og så tog vi på vilde byture. Kylling var en rigtig frisk fyr dengang - han kunne drikke russiske sømænd under bordet, og snakke trusserne af alle de spanske piger. Det var en herlig tid, ikke også Kylling?" Kylling nikker glad og udstøder et muntert "båååk!"

"Da træningen var overstået, var de første mange måneder i felten faktisk ikke så slemme. Der var lidt spredte træfninger i ny og næ, men ellers fordrev vi bare tiden med at spille om smøger."

"Men så brød helvedet løs ved Saragosa..." Bamses tonefald bliver mørkt og mistrøstigt. "Det er stadig svært at tænke på alle de kammerater, der faldt: Peter Pan, Emil fra Lønneberg, Knold og Tot. Halvdelen af kompagniet blev udslettet ved Saragosa i februar 1939. Og Kylling fik et totalt psykisk sammenbrud, som han aldrig helt er kommet sig over."

- Granatchok?

Kylling svarer blot med et forknyt "båååååk".

"Det er næsten det eneste, han har kunnet sige siden Saragosa," tilføjer Bamse. "Når man sådan er i krig, så bliver man virkelig konfronteret med alt det væmmelige, der er inden i folk. Både vildskab og ondskab og blod og dampende indvolde. Som da vores skyttegrav blev rendt over ende af fascisterne og Emil fra Lønneberg blev ramt af en granat, og Kylling forsøgte at holde Emils tarme på plads med et grydelåg mens han gylpede levret blod op, og da fascisterne indtog skyttegraven så skød de bare Emil fordi de gad ikke have sårede fanger..."

"BÅ BÅÅ BÅK!" udbryder Kylling pludselig og basker forskræmt med vingerne.

"Neej, undskyld Kylling," siger Bamse. "Det var altså ikke min mening at rive op i det... Den aften var tihvertifælde ikke rar. Mange år efter kunne jeg vågne midt om natten, skrigende og badet i sved..."

Bamse springer i dækning

Robert Capas berømte fotografi: "Fra Den Spanske Borgerkrig" (1937).


Interviewet afbrydes et øjeblik, mens Bamse henter et par guldøl til sig selv og Kylling. "Vi skal vist lige have lidt at styrke os på... Det skal vi tihvertifælde."

Efter et par store slurke fortsætter interviewet.

- Hvordan føltes det at komme hjem til Danmark?

"Hårdt. Rigtig meget hårdt. Dels fordi vi havde tabt borgerkrigen, men mest af alt fordi man ikke rigtig kunne tale med andre om de svære oplevelser, vi havde haft. Især ikke som tøjdyr. De fleste synes det er for mærkeligt at sidde og snakke med en stor, gul bamse om f.eks. at overvære fascister skyde kvinder og børn."

- Men på trods af de barske oplevelser gik du alligevel med i modstandsbevægelsen kort efter den tyske besættelse. Hvorfor det?

"Jamen, der var jo ikke andet at gøre. Da Danmark blev besat, gjorde hele det borgerlige samfund som før: Lukkede øjnene. Men nogen måtte jo gøre noget. Og jeg kunne ikke nægte, at jeg havde en hvis våbenerfaring, som kunne bruges."

Drabene

- Du fik til opgave at likvidere kollaboratører. Var det noget, du selv ønskede?

"Nej, jeg ville helst være fri. Men ledelsen af min gruppe mente, at jeg var den bedste til opgaven. De vurderede, at jeg som tøjdyr ville have en fordel som snigmorder. Offeret ville næppe forvente, at den store, rare bamsebjørn, som nærmede sig, pludselig ville trække en pistol og skyde en kugle gennem skallen på ham."

Avisudklip om stikkerlikvidering

Berlingske Aftenavis, 11. august, 1944.

- Hvordan føles det at skyde et andet menneske?

"Inden en likvidering tænker man først og fremmest på det som et nødvendigt stykke arbejde. Men inderst inde ved man godt, at det ikke er det allergoeste at gøre. Bagefter tænker man: 'Puhbad, det var altså ikke rigtig sjovt.' Men alle de ubehagelige følelser skovler man bare ned i sin indre plasticspand, og prøver at trøste sig med at det var nogle rigtig dumme hippo-svin og stikkere, som skulle skydes."

Bamse tænder en cigaret og åbner en guldøl mere. "Jeg var ikke spisielt stolt af de likvideringer. Og i længden kunne jeg ikke holde låget på den indre plasticspand med alle de moralske skrupler. I slutningen af '44 var jeg ved at gå til af druk. Jeg husker det ikke nøjagtigt, men en aften gik jeg vist ud i Gyngemosen for at drukne mig. Men jeg kunne ikke gennemføre det, så jeg fandt et skur, hvor jeg ville sove branderten ud. Og så var jeg åbenbart så fuld, at jeg kom til at gå i hi - jeg blev tihvertifælde først fundet flere årtier senere, af en medarbejder fra B&U-afdelingen."

Oven vande

- Var det sådan, du blev opdaget af DR?

"Ja. Hende, der fandt mig, synes jeg var vældig sjov. Sikkert fordi jeg var snotforvirret og havde de ondeste tømmermænd, da hun vækkede mig efter så mange års dvale. 'Hvad år er det? Er krigen slut? Har du en kodimagnyl?' spurgte jeg, og så lo hun bare og spurgte, om jeg kunne tænke mig at være med i et børneprogram."

"Det hjalp mig enormt meget at arbejde med børne-tv. Alle var så søde, og jeg skulle slet ikke skyde nogen. Jeg havde det så godt, og jeg besluttede mig at opspore Kylling, så han også kunne få den samme glæde."

"Kylling var flakket meget omkring efter krigen. Han havde lavet noget våbensmugling til Cuba og Bolivia, men i 60'erne tog han alt for meget LSD, og siden rejste han til Nepal, hvor jeg fandt ham. Han var næsten helt ødelagt af stoffer, men jeg fik ham hjem, og gav ham en kold tyrker ved at låse ham inde i skuret et par dage. Da han var clean, skaffede jeg ham arbejde i Fjernsyn For Dig, og så fik han det også rigtigt godt, ligesom mig."

"Arbejdet betyder utroligt meget for os begge. Jeg håber virkelig, det ikke gør noget, at et par fhv. kommunistiske snigmordere underholder børn. Og vi vil gerne understrege overfor børnene, at vi aldrig mere kunne finde på at skyde nogen."

NYRUP HAVDE EN DRØM

Tidligere i dag meddelte statsministeren, at han havde en vigtig bekendtgørelse i forbindelse med Folketingets førstebehandling af lov om ændring af lov om social service (hjemmel til opkrævning af betaling i forbindelse med godkendelse af private høreapparatleverandører). Statsminister Poul Nyrup Rasmussen indledte behandlingen af lovforslaget med at sige: "Ærede medlemmer af Folketinget og borgere i dette land. Inden Tinget starter behandlingen af dette lovforslag, føler jeg det nødvendigt at fortælle om en drøm, jeg havde i nat."

"Jeg drømte, at der var sket en fejl med min studentereksamen, og derfor skulle jeg pludselig op i en særlig re-eksamen i skriftlig matematik. Det var virkelig forfærdeligt, for jeg fik det at vide samme dag, som eksamenen skulle foregå, og jeg kunne overhovedet ikke nå at læse alt det pensum, jeg skulle op i, og det jeg nåede at læse, kunne jeg slet ikke forstå så mange år efter. Det var alt sammen noget med binomialfordeling og vektorregning, som jeg aldrig har haft brug for som statsminister."

"Desuden skulle jeg nå toget til Esbjerg, hvor mit gamle gymnasium ligger, og jeg kunne ikke finde alle de ting, jeg skulle pakke. Så jeg nåede ikke det første tog, og så skulle jeg simpelthen nå det næste tog, selvom jeg sikkert ville komme for sent til eksamenen."

"Da jeg endelig nåede frem til Hovedbanegården, kunne jeg overhovedet ikke finde rundt, for den lignede slet ikke sig selv. Der var alle mulige mærkelige gange og store marmor-trapper hvor jeg mødte både Michael Meyerheim og en fyr der hedder Jørgen, som jeg arbejdede sammen med i LO for mange, mange år siden, og som jeg sjovt nok næsten ikke har tænkt på siden, og det var vildt underligt at han pludselig var i min drøm. Især fordi da jeg snakkede med ham, så opdagede jeg, at jeg ikke havde noget tøj på. Så var jeg nødt til at gemme mig bag nogle store marmorsøjler i en af gangene, men så kom Bishop fra 'Aliens' forbi, og kiggede vildt underligt på mig, og sagde på dansk: 'Poul, hvorfor har du ikke noget tøj på? Du kan da ikke tage til Esbjerg uden tøj.'"

"Så sagde jeg til Bishop, at alting var så mærkeligt, og at der skete underlige ting. Og det forstod han godt. Det var sjovt nok virkelig rart, at han forstod det hele. Så var alting pludselig ikke så slemt, selvom jeg lå bag nogle kasser og ikke havde noget tøj på. Nåja, for resten så var alle mine tænder også faldet ud."

"Så vågnede jeg, og hold da kæft hvor blev jeg lettet, da det gik op for mig, at det hele bare var en drøm, og at jeg ikke skulle til eksamen, og at jeg havde alle tænder i munden. Og så tænkte jeg: 'Orv for en vildt underlig drøm! Den må jeg simpelthen fortælle Folketinget om.'"

Derefter begyndte Folketinget at behandle lovforslaget.